Elpris sommer og vinter: hvornår er strømmen billigst?

Når du betaler for en kWh, betaler du for to hovedting, der ikke ændrer sig på samme måde. Den ene er selve elprisen, altså det, strømmen koster på elbørsen Nord Pool. Den anden er nettariffen, som er prisen for at få strømmen transporteret gennem nettet. Elprisen varierer med udbud og efterspørgsel time for time, og nettariffen er fastsat af dit netselskab og varierer typisk med klokkeslæt og årstid.

Har du en variabel aftale, følger du begge dele. Har du en fast pris, er selve elprisen låst, men nettariffen varierer stadig. Det er forklaret i guiden til, hvad din elpris består af. Er du i tvivl om, hvad du betaler for, er det et godt sted at starte.

Fordi de to dele følger forskellige mønstre, kan det også ske, at de trækker i hver sin retning. Elprisen kan være lav midt på en solrig sommerdag, mens nettariffen stadig er den samme. Og om vinteren kan elprisen være høj om aftenen, samtidig med at nettariffen er på sit højeste. Det giver et samlet billede, hvor nogle timer er klart billigere end andre.

Hvilken aftale passer til dit forbrug?Annonce Tag EWIIs test og få en anbefaling →

Ifølge Bolius er strømmen som regel dyrest i den såkaldte kogespids mellem kl. 17 og 21, og særligt omkring kl. 18-20. Her er nettarifferne også højest. EWII skriver på sin side, at kl. 17-21 typisk er det dyreste tidspunkt at bruge strøm på, når man har en aftale med timeafregning. Det er ikke tilfældigt. Det er det tidspunkt, hvor mange kommer hjem, laver mad, tænder lyset, kører vaskemaskinen og sætter elbilen til opladning på samme tid. Når mange bruger strøm samtidig, bliver efterspørgslen høj, og nettet er mest belastet.

Netselskaberne har lavet tarifferne, så de skal få forbrugere til at flytte noget af forbruget væk fra dette tidsrum. I en pressemeddelelse fra netselskabet N1, der dækker dele af Jylland, beskrives det med en sammenligning til trafik: En vej kan klare mange biler over et døgn, men der opstår kø, når alle kører samtidig. Samme netselskab skriver, at spidslasttariffen om vinteren er mere end dobbelt så høj som om sommeren.

Tallene er netselskabets egne, og de gælder kun i netselskabets område. Andre netselskaber fastsætter deres egne tariffer, så du skal se, hvad der gælder for dig. Du finder dem på dit netselskabs hjemmeside. Hvem dit netselskab er, kan du læse om i guiden til forskellen på elselskab og netselskab.

Om sommeren er der mere sol, og solcelleanlæg producerer meget strøm i dagtimerne. Det trykker elprisen ned i de timer, hvor mange anlæg leverer til nettet. Ifølge Bolius er strømmen om sommeren billigst mellem kl. 12 og 15, med relativt lave priser også omkring kl. 10-12 og kl. 15-16. Det betyder, at det kan betale sig at flytte forbrug til midt på dagen, hvis du har en variabel aftale og mulighed for det.

Det kræver, at du kan styre forbruget. Er du hjemme om dagen, kan du køre vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler. Er du på arbejde, kan du bruge timeren på maskinerne eller en smart stikkontakt, så de starter, når prisen er lav. Se guiden til at flytte forbrug til de billige timer for flere konkrete måder at gøre det på.

Nettariffen er lavere om sommeren end om vinteren i de selskaber, der har sæsonbestemte tariffer. Hos N1 gælder sommertariffen fra 1. april til 30. september. Det betyder, at den samlede pris for en kWh er lavere om sommeren, selv i de timer, hvor elprisen ikke er særlig lav. Men også om sommeren er der forskel på dag og aften, og aftenen er stadig typisk den dyreste del af døgnet.

Om vinteren er der færre solceller, og det er mørkt tidligt. Forbruget stiger, fordi vi tænder lyset, bruger opvarmning og er mere indendørs. Ifølge Bolius er strømmen om vinteren billigst om natten mellem kl. 0 og 5. Nettariffen er desuden lavest hele året fra kl. 0 til 6, hvor den ifølge samme kilde koster cirka en tiendedel af en krone pr. kWh.

EWII advarer dog om, at man ikke længere kan påstå, at strøm altid er billigst om natten, selv om nettariffen er lav, fordi energipriserne svinger meget. Det betyder, at du skal kigge på de faktiske priser og ikke kun på reglen. Hos N1 gælder vintertarifferne fra 1. oktober til udgangen af marts. Det er den periode, hvor forskellen mellem spidslast og nattetid er størst. Har du elvarme, varmepumpe eller elbil, er det her, du kan hente mest ved at flytte forbruget. Læs mere i guiden om elaftale til varmepumpe og elvarme.

Vinteren er også den periode, hvor vinden kan gøre en stor forskel. Når det blæser, producerer vindmøllerne meget strøm, og prisen kan falde, selv om det er mørkt og koldt. Når det er vindstille og koldt, kan prisen stige. Det er en af grundene til, at prisen kan svinge meget fra dag til dag, og vi har forklaret mekanismen i guiden om hvorfor elprisen svinger.

Se elprisen for i dag og i morgen.Annonce Se elpriserne time for time hos EWII →

Mange tror, at strømmen er billigere i weekenden, fordi erhvervslivet bruger mindre. Det passer delvist. Ifølge Bolius var elprisen i 2025 i gennemsnit 14-15 øre lavere pr. kWh i weekenden end på hverdage. Men i månederne december, januar og februar er forskellen ubetydelig. Så weekendeffekten er mest mærkbar i de måneder, hvor industrien ikke er den vigtigste forbruger, og hvor solen og vinden hjælper.

Det er altså ikke en stor forskel, og den gælder som gennemsnit, ikke for hver enkelt time. Er du ikke sikker, kan du kigge på prisen time for time i en app eller på en hjemmeside, hvor du kan se i dag og i morgen. Så ser du, om weekenden i dag er billigere end hverdagen i går. Vi viser, hvordan du bruger sådanne priser, i guiden til elprisen time for time.

Hvis du bruger meget strøm til noget, du kan udskyde, for eksempel at lade en elbil eller køre en stor vask, kan det betale sig at vente til weekenden. Men gør det til en vane, hvis det passer dig, og lad det ikke styre dit liv. Besparelsen er størst, når du også tager højde for døgnets timer og ikke kun ugedagen.

Et godt udgangspunkt er at dele dit forbrug i tre grupper. Den første er det, du ikke kan flytte: køleskab, lys, kogning og tv. Den anden er det, du kan flytte lidt: opvask, tøjvask og opladning af telefoner og computere. Den tredje er det, du kan flytte meget: elbil, varmtvandsbeholder og eventuelt varmepumpe, hvis den kan styres.

Flyt først den tredje gruppe. Her er forbrugene størst, og det er her, du kan spare mest. Derefter kan du kigge på den anden gruppe. Den første gruppe lader du være i fred. Så får du mest ud af det, uden at det går ud over hverdagen.

Husk, at fordelene afhænger af din aftale. Har du en fast pris, er det kun nettariffen, du kan spare på. Har du en variabel pris, kan du spare på begge dele. Er du i tvivl om, hvilken aftale der passer til dig, kan du læse guiden om variabel eller fast pris på el. Det er altid bedre at vælge efter dit eget forbrug end efter, hvad der lyder smartest.

Lad os regne på, hvad det kan betyde at flytte forbrug. Ifølge Bolius kan nettariffen i kogespidsen om vinteren koste helt op til omkring en krone ekstra pr. kWh, og om sommeren cirka halvt så meget. Det er et maksimum, og det afhænger af dit netselskab, men det giver en størrelsesorden at regne med.

Forestil dig, at du lader en elbil og kører vasketøj, så du flytter 10 kWh om dagen fra kogespidsen til natten. Det er et eksempel, der viser metoden. Ligger forskellen i nettariffen på 80 øre pr. kWh, sparer du 8 kr. om dagen alene på transporten. Over 100 vinterdage er det 800 kr. Kommer der en lavere elpris om natten oveni, er besparelsen større. Tallene er antagelser, og din egen besparelse afhænger af netselskabet og din aftale.

Det vigtige er, at forskellen findes, og at den er størst om vinteren. Derfor er det om vinteren, du får mest ud af at flytte forbrug. Om sommeren er forskellen mindre, men flytter du forbruget til midt på dagen, kan du stadig få glæde af, at solcellerne trykker prisen ned.

Husk også, at det kun giver mening at flytte, hvis det er praktisk. Er det besværligt, bliver det ikke en vane, og så er besparelsen kortvarig. Start med én ting, som er let at automatisere, for eksempel timeren på opvaskemaskinen eller opladningen af elbilen. Når det fungerer, kan du tage det næste skridt. På den måde bygger du en rutine op, der holder, og som du ikke behøver tænke over hver dag.

Skal du kontrollere, om det virker, så kig på dit forbrug time for time hos Eloverblik. Her kan du se, om dit forbrug i kogespidsen er faldet, efter du har ændret vaner. Det er den bedste måde at se, om indsatsen giver noget. Se guiden til Eloverblik for en trin-for-trin-gennemgang. Hvordan du flytter forbruget i praksis, står i guiden om at flytte forbrug til de billige timer.