Hjemmekontor og elforbrug: hvad koster en arbejdsdag?

Et hjemmekontor er sjældent stort. De fleste har en bærbar eller en stationær computer, en eller to skærme, en router, måske en printer og en lampe. Hver for sig bruger de ikke meget. Men de kører mange timer, og de kører de timer, hvor husets øvrige apparater plejer at hvile. Den ekstra strøm kommer oven i det, du brugte, før du arbejdede hjemme.

Det er en anden ting end at regne på et enkelt apparat. Du skal se på hele dagen: hvor mange timer sidder du ved skrivebordet, og hvad kører der, mens du er der? Samtidig skal du tage med, at du sparer nogle ting. Du bruger måske ikke kontorets strøm, og du kører ikke bil. Men det er kun regningen derhjemme, du kan påvirke her.

Formlen er den samme som i guiden til, hvad et apparat koster i strøm: effekt i kW gange timer giver kWh, og kWh gange prisen giver kroner. Effekten finder du på apparatets typeskilt eller i produktbladet, men det er et maksimum. Til en bærbar computer er det gennemsnitlige forbrug ofte meget lavere end den maksimale effekt, så mål, hvis du kan.

Vil du se, hvad dine apparater bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Lad os regne på en arbejdsdag med antagelser, der viser metoden. En bærbar computer bruger i gennemsnit 30 W, en ekstern skærm 25 W, og routeren bruger 10 W, men den kører alligevel hele døgnet. Computer og skærm er tændt otte timer. Det giver 55 W gange 8 timer, altså 0,44 kWh på en arbejdsdag.

Ved en pris på 2 kr. pr. kWh er det 88 øre pr. dag. Arbejder du hjemmefra to dage om ugen i 46 uger, er det 92 dage og omkring 40 kWh om året, altså cirka 81 kr. Arbejder du hjemmefra hver dag, er det omkring 200 kWh og 400 kr. Tallene er et eksempel. En kraftig stationær computer med to store skærme og en spilkonfiguration kan bruge langt mere end 55 W, og så ser regnestykket anderledes ud.

Det vigtige er at forstå størrelsesordenen. For en almindelig kontoropsætning er hjemmearbejdet ikke en stor post på regningen. Den største post er ofte opvarmningen af rummet, hvis du skal varme det op om dagen, og den er ikke med i tallene her. Har du elvarme, kan det fylde langt mere end computeren.

Den bedste måde at få styr på tallene er at måle. Sæt en energimåler eller en smart stikkontakt mellem væggen og en stikdåse, som computer, skærm og lader sidder i. Lad den sidde en uge, og aflæs forbruget i kWh. Så har du et reelt tal for din opsætning og ikke et gennemsnit.

Mål også, hvad opsætningen bruger, når computeren er i dvale, og når den er slukket, men stadig sidder i stikkontakten. Mange opladere og skærme bruger lidt strøm, selv når de ikke er i brug. Det er standby, som vi gennemgår i guiden til standby-forbrug. Samler du kontoret i en stikdåse med afbryder, kan du slukke for det hele, når arbejdsdagen er slut.

Måler du i en uge, kan du også se, hvad forskellen er på en dag med mange videomøder og en dag, hvor du skriver. Videomøder belaster computeren mere, og skærmen er tændt hele tiden. Er forskellen stor, kan du overveje at skrue ned for skærmens lysstyrke eller bruge strømsparetilstand.

Computeren kan sættes til at gå i dvale efter et kort stykke tid uden aktivitet. Det samme gælder skærmen. De fleste styresystemer har en indstilling for det, og den kan spare strøm på de timer, hvor du står op og henter kaffe eller sidder i et møde uden skærm. Skru lysstyrken på skærmen ned til et behageligt niveau. En skærm på fuld styrke bruger mere end en skærm på halv styrke, og du kan som regel ikke se forskel i et lyst rum.

Sluk for det, du ikke bruger. En printer, der står tændt hele dagen for at udskrive to sider, er en dyr vane. Mange printere bruger strøm i standby, og nogle opvarmer en komponent, som holder dem klar. Sluk den, når du ikke skal bruge den, og tænd den, når du skal. De fleste moderne printere er klar på få sekunder.

Brug en bærbar computer i stedet for en stationær, hvis du kan. En bærbar er designet til at bruge mindre strøm for at give lang batteritid. En stor stationær computer med et kraftigt grafikkort kan bruge mange gange mere, og det mærker du på regningen, hvis den er tændt hele dagen. Har du brug for en stationær, så vælg en model, der er energieffektiv, og læs forbruget i produktbladet.

Vil du se, hvad andre apparater i hjemmet bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Lyset på kontoret kan være en post, hvis du bruger gamle pærer eller store spots. En LED-pære bruger meget mindre end en gammel glødepære, og er du ved at udskifte lamper, er det en nem besparelse. Vi regner på det i guiden til belysning og elforbrug. Brug en lampe, der lyser på skrivebordet, i stedet for at tænde loftlyset i hele rummet, hvis det er nok.

Opvarmning er den store skjulte post. Hvis du bor i et hus med radiatorer eller gulvvarme, skal rummet varmes uanset om du sidder der. Men har du en elradiator, en varmeblæser eller et ekstra elvarmeapparat til kontoret, kan det hurtigt overstige computerens forbrug. En varmeblæser på 2.000 W, der kører i fem timer, bruger 10 kWh. Det er mere end 20 arbejdsdage med computer og skærm i vores eksempel.

Derfor er det en god ide at tænke over, hvordan du holder det varmt. Tæt vinduer og døre, brug tykke gardiner, og sæt rumtemperaturen til et behageligt niveau frem for til det højeste. Har du elvarme, kan det være en fordel at vælge en aftale, der passer til dit forbrug. Se guiden til elaftale til varmepumpe og elvarme.

Routeren kører døgnet rundt, og det gør den ikke bare, fordi du arbejder hjemme. Den er en del af husets grundforbrug, og det er ikke noget, du skal slukke for i hverdagen, fordi du så mister adgang til nettet. Men det er værd at vide, hvad den bruger. Mål forbruget, og regn det om til et år. En router på 10 W bruger 87,6 kWh om året, og det er omkring 175 kr. ved 2 kr. pr. kWh.

Samme gælder netværksudstyr som switche, repeatere og NAS-enheder. De kører hele tiden. Hvis du har mange, kan det samlede forbrug nå op på et par hundrede kroner om året. Se, om du har udstyr, du ikke bruger længere, og sluk eller fjern det. Er du i tvivl, så mål, før du tager en beslutning.

Husk også, at en del af udstyret måske ikke er dit. En arbejdsgiver kan have udleveret en computer, og hvis du har en aftale om, at du betaler din egen strøm, er forbruget en del af din regning. Det er en samtale, du kan tage med din arbejdsgiver, hvis du arbejder meget hjemmefra. Spørg arbejdsgiveren eller dit fagforbund, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

For de fleste er hjemmekontoret en lille post. Det kan være nyttigt at sætte tallene ind i en større sammenhæng. En husstand bruger typisk flere tusinde kWh om året, og hjemmekontoret udgør i vores eksempel omkring én procent af 4.000 kWh, hvis du arbejder hjemme to dage om ugen, og omkring fem procent, hvis du gør det hver dag. Så er det andre steder, du skal lede, hvis du vil spare meget: opvarmning, varmt vand, tørretumbler og elbil.

Alligevel er det en god ide at kende sit eget tal. Det giver dig ro i maven, og det gør det nemt at svare, hvis nogen spørger. Du kan også bruge tallet til at vurdere, om det er værd at investere i en bedre skærm eller en mere effektiv computer, næste gang du skal skifte, for så kan du regne på, hvad den gamle har kostet dig i drift. Og er du en af dem, der har en stor opsætning, kan det være en overraskelse. Hent dit samlede forbrug hos Eloverblik og se, hvad der sker på hverdage, hvor du arbejder hjemme, og hvad der sker i weekender. Se guiden til Eloverblik.