Elmåleren: fjernaflæsning, aflæsning og dine data

Elmåleren sidder typisk i et skab eller i et målerrum og måler, hvor mange kWh der løber ind i din bolig. Det er målerens tal, der ligger til grund for din regning. Elselskabet bruger dem til at afregne selve strømmen, og netselskabet bruger dem til at afregne transporten. Måleren er altså det sted, hvor alle tallene på regningen starter.

Før i tiden kom en medarbejder og aflæste måleren en gang om året, eller du skrev tallet ned selv og sendte det ind. I dag er reglen, at nye målere skal være fjernaflæste. Det betyder, at måleren sender sine data automatisk til netselskabet, uden at nogen skal ud og kigge. Det gør det muligt at afregne efter dit faktiske forbrug, også time for time, hvis du har en aftale, der kræver det.

Forskellen på den målte værdi og din regning er ikke måleren selv, men det, der sker bagefter. Netselskabet sender data videre til elselskabet, som regner prisen ud. Det er forklaret i guiden til forskellen på elselskab og netselskab. Det er også her, du skal henvende dig, hvis noget ser forkert ud.

Vil du se dit forbrug i en app?Annonce Se Wi-Fi P1 Meter hos HomeWizard →

Reglerne for fjernaflæste målere står i en bekendtgørelse, som hedder bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, og som blev udstedt i maj 2023. Den fastslår, at netvirksomhederne skal sørge for, at alle elmålere, der installeres hos slutbrugere, er fjernaflæste. Målerne skal opfylde de tekniske krav, der er opstillet i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen pålægger også netvirksomhederne at informere og rådgive slutbrugerne om, hvordan de kan bruge en fjernaflæst måler, og hvilke muligheder den giver, når den installeres. Det er altså netselskabets opgave at fortælle dig, hvad måleren kan. Har du ikke fået nogen information, kan du spørge dit netselskab.

Bekendtgørelsen henviser desuden til netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet. Det er altså netvirksomheden, der har ansvaret for målingen. Det er netselskabet, du skal kontakte, hvis du tror, at måleren er forkert, eller hvis du vil have den undersøgt. Skal du klage over en regning, kan du læse mere i guiden til, hvordan du klager over din elregning. Hvis du vil være sikker på, hvad der gælder lige nu, så tjek bekendtgørelsen på retsinformation.dk, fordi reglerne kan blive ændret.

Selv om måleren er fjernaflæst, kan du godt aflæse den selv. Det er en god ide, når du flytter, hvor du skal bruge en slutaflæsning, eller når du vil kontrollere, at din regning passer. Find måleren, og se på displayet. Mange målere viser flere tal efter hinanden, og de skifter. Det tal, du skal bruge, er det samlede forbrug i kWh, som ofte står først eller er markeret med en betegnelse for samlet forbrug.

Skriv tallet ned sammen med datoen og klokkeslættet. Gør det igen en uge senere, og træk fra hinanden. Så har du dit forbrug i ugen. Det er en enkel måde at kontrollere, om dit forbrug svarer til det, du kan se hos Eloverblik, hvor du kan se tal time for time. Se guiden til Eloverblik.

Skal du flytte, kan du læse mere om, hvad du skal gøre med aflæsningen, i guiden til at flytte og ordne elaftalen. Her er aflæsningen en del af processen, så den nye og den gamle aftale kan afsluttes på det rigtige tidspunkt og forbruget bliver regnet rigtigt.

Mange elmålere har en port, som man kan bruge til at få data ud i realtid. Den kaldes ofte for P1- eller HAN-port. Her kan du sætte et lille stykke udstyr i, som viser dit forbrug i en app. Det er en god måde at følge, hvad der sker i huset, og at se, hvilke apparater der trækker mest strøm.

Hvilken port din måler har, og hvordan du aktiverer den, afhænger af måleren og dit netselskab. Spørg dit netselskab, om porten på din måler er aktiveret, og hvad du eventuelt skal gøre for at bruge den. Udstyret til P1-porten fra HomeWizard, der vises ovenfor, kan bruges med en adapter, hvis din måler har en HAN-port. Det er en lille konverter, som sidder mellem måleren og udstyret.

Følger du dit forbrug i realtid, kan du se virkningen af dine vaner med det samme. Tænder du for tørretumbleren, kan du se forbruget stige. Slukker du, ser du det falde. Det gør det nemt at forstå, hvad apparaterne bruger. Se mere i guiden til at følge dit elforbrug i realtid.

Netselskabet står for at skifte målere, og selve skiftet er en kort opgave. Strømmen er afbrudt i et kort stykke tid, mens måleren udskiftes, så tænk over, om der er noget, du skal slukke eller gemme først. Apparater med ur kan have mistet indstillingen bagefter.

Efter et målerskifte er det en god ide at kontrollere, at den nye måler viser det rigtige. Notér det tal, den starter på, og se, at din næste regning tager udgangspunkt i det. Mener du, at der er noget galt, skal du først kontakte netselskabet, og hvis det ikke løser sagen, kan du gå videre til en klageinstans. Hvordan, står i guiden om at klage over elregningen.

Hvis du vil have en anden måler end den, du har, så spørg netselskabet. Bekendtgørelsen nævner, at netvirksomheden skal udskifte en målerenhed, der ikke opfylder kravene, hvis slutbrugeren beder om det, og at den, der anmoder, betaler dokumenterede merudgifter. Hvordan det fungerer i praksis, kan netselskabet fortælle dig.

Måleren afgør, hvilke elaftaler du kan vælge. En aftale med timepris kræver, at forbruget måles time for time, og det gør fjernaflæste målere. En fast pris kræver ikke samme detalje, men fordelen ved timemåling er, at du kan se, hvornår du bruger strømmen. Det er en forudsætning for at kunne spare ved at flytte forbrug, som vi gennemgår i guiden om at flytte forbrug til de billige timer.

Måleren er også et godt udgangspunkt, når du skal sammenligne elselskaber. Dit årsforbrug kan du hente fra måleren eller fra Eloverblik. Det bruger du til at regne på, hvilken aftale der er billigst. Se guiden til at sammenligne elselskaber trin for trin for en enkel metode.

Endelig er måleren grundlaget for, at du kan stole på din regning. Kender du dit forbrug, kan du tjekke regningen. Det er en god vane at kigge på, om tallene passer, og at spørge, hvis noget er uklart. Det kræver ikke meget, men det giver tryghed.

Mange målere viser flere forskellige tal, som skifter automatisk eller når du trykker på en knap. Det vigtigste er tælleren for samlet forbrug, der viser, hvor mange kWh der er løbet gennem måleren siden installationen. Tallet stiger hele tiden og nulstilles aldrig. Det er forskellen mellem to aflæsninger, der fortæller, hvad du har brugt, og derfor er det en god vane at skrive tallet ned med dato, hver gang du kigger.

Nogle målere viser også den øjeblikkelige effekt i kW eller W. Det tal skifter hele tiden og fortæller, hvor meget strøm huset trækker lige nu. Det er nyttigt, når du vil se, hvad et apparat bruger: Notér effekten, mens alt er normalt, tænd for apparatet, og notér effekten igen. Forskellen er apparatets effekt. Forskellen på kW og kWh er forklaret i guiden til kWh og kW.

Har du solceller, kan måleren have to tællere, en for forbrug fra nettet og en for produktion, der leveres til nettet. Så skal du være opmærksom på, hvilken du kigger på. Er du i tvivl om, hvad de forskellige tal betyder, kan netselskabet eller måleren selv forklare det. Der står ofte små betegnelser ved tallene, og netselskabets hjemmeside har typisk en vejledning til de målere, de bruger.

Et regneeksempel: Står måleren på 12.340 kWh i dag og stod den på 12.290 kWh for en uge siden, har du brugt 50 kWh i ugen. Ved en pris på 2 kr. pr. kWh er det 100 kr. Det er et eksempel, der viser metoden. Gør du det over flere uger, ser du, hvordan dit forbrug svinger, og hvad der sker, når du ændrer vaner. Brug gerne et simpelt ark eller en note på telefonen, hvor du samler tallene, så du kan se udviklingen over et halvt år.