Energimærke på hvidevarer: sådan læser du A til G

Energimærket er det farvede mærke, du finder på nye hvidevarer i butikken og på nettet. Det er fælles for hele EU, og det er lavet, så du kan sammenligne to apparater uden at læse en lang specifikationsliste. Mærket viser først og fremmest et bogstav, men også et tal for, hvor meget strøm apparatet bruger, og hvad apparatet kan, for eksempel hvor mange liter køleskabet rummer, eller hvor mange kilo tøj vaskemaskinen tager.

Siden 1. marts 2021 går skalaen fra A til G, hvor A er det mest effektive og G det mindst effektive. Det er en ændring, mange stadig husker dårligt. Før den dato fandtes der også klasserne A+, A++ og A+++, og det betød, at næsten alle apparater lå i toppen af skalaen. EU fjernede de tre pluskategorier, fordi det var svært at se forskel på dem. Det gælder blandt andet køleskabe, frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner og tv.

Bogstavet er altså ikke et mål for, hvor godt apparatet er til at vaske, køle eller vise billede. Det siger kun noget om, hvor effektivt det bruger strøm i forhold til størrelse og ydelse. Et stort apparat med et godt bogstav kan sagtens bruge mere strøm i alt end et lille apparat med et dårligere bogstav. Derfor skal du også kigge på tallet i kWh.

Vil du se, hvad dine apparater bruger hver for sig?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Det vigtigste tal på mærket er forbruget i kWh. For et køleskab eller en fryser er det opgivet pr. år. For en vaskemaskine og en opvaskemaskine er det opgivet pr. 100 programkørsler. For et tv er det opgivet pr. 1.000 timer. Tallene er målt under standardiserede forhold, så to apparater kan sammenlignes, men de er ikke et løfte om, hvad netop din husstand bruger.

Skal du regne på, hvad apparatet koster, bruger du den formel, der også står i guiden til, hvad et apparat koster i strøm. Forbruget i kWh ganges med din pris pr. kWh. Står der 120 kWh pr. år på et køleskab, og din samlede pris er 2 kr. pr. kWh, koster det 240 kr. om året at have det stående. Står der 180 kWh på et andet, koster det 360 kr. Forskellen er 120 kr. om året, og den løber op over de mange år, et køleskab står.

Tallene i eksemplet er valgt for at vise metoden. Din egen pris pr. kWh finder du på din seneste regning, og du kan læse mere om, hvad den består af, i guiden om hvad din elpris består af.

Når du står med to apparater, der ligner hinanden, kan du gå frem i fire trin. Det tager få minutter, og du undgår at købe på bogstavet alene.

1. Find forbruget i kWh på begge mærker, og sørg for, at tallene gælder det samme: pr. år, pr. 100 kørsler eller pr. 1.000 timer.
2. Træk det laveste tal fra det højeste, så du har forskellen i kWh.
3. Gang forskellen med din pris pr. kWh for at få forskellen i kroner pr. år.
4. Gang med det antal år, du regner med at beholde apparatet, og læg tallet op mod prisforskellen i butikken.

Er det dyreste apparat 1.000 kr. dyrere, og det sparer 120 kr. om året, tager det mere end otte år at tjene forskellen hjem. Her kan det billigere apparat være det rigtige valg. Er forskellen derimod 300 kr. i indkøb og 120 kr. om året, er det dyreste apparat en god forretning. Det er den samme tankegang, som gælder, når du vælger mellem lavt tillæg og lavt abonnement: hvad betaler du fast, og hvad betaler du pr. kWh?

Tag kun apparater med, der opfylder dit behov. Et lille køleskab er altid billigere at have end et stort, men hvis det er for småt, ender du med at købe ind oftere eller bruge et ekstra køleskab i kælderen. Så er du dårligere stillet, end hvis du havde valgt et større apparat med et godt energimærke.

Et bogstav er en forenkling, og der er ting, mærket ikke viser. Mærket siger ikke noget om, hvor godt apparatet er til selve opgaven. Det siger heller ikke, hvor længe apparatet holder, eller hvor dyrt det er at reparere. Et apparat med et godt bogstav, der går i stykker efter fem år, er ikke nødvendigvis en god forretning.

Mærket siger heller ikke, hvordan du bruger apparatet. En vaskemaskine med et godt bogstav bruger stadig meget strøm, hvis den kører halvtom, eller du vasker på høj temperatur. Det er brugen, der afgør, hvad du betaler. Derfor tæller en god vane ofte lige så meget som et bedre bogstav. Fyld maskinen, brug eco-programmet, og vælg lav temperatur, når tøjet tillader det.

Endelig er mærket målt i laboratoriet. Et køleskab, der står i et varmt køkken ved siden af ovnen, bruger mere end målt, og en fryser i et uopvarmet skur bruger ofte mindre. Placeringen betyder noget, og du kan læse mere om den i guiden til køleskab og fryser.

Mange har stadig et apparat, der blev solgt under den gamle skala. Et gammelt A+++ er ikke det samme som et nyt A. Da det nye mærke kom, anbefalede Energistyrelsen at vælge køleskabe i klasse D eller bedre, fordi de bedste klasser endnu ikke fandtes i alle kategorier. Det viser, at den nye skala er strengere, og at du ikke kan sammenligne et gammelt og et nyt mærke ved bare at kigge på bogstavet. Brug kWh-tallet i stedet.

Skal du vurdere, om det kan betale sig at skifte et gammelt apparat ud, skal du måle, hvad det bruger i dag. Det kan du gøre med en energimåler, der sættes mellem stikkontakten og apparatet. Mål over et døgn eller en uge, og regn om til et år. Er tallet markant højere end på et nyt apparat af samme størrelse, kan det betale sig at skifte. Er forskellen lille, er det bedre at beholde det og bruge pengene andre steder.

Husk også, at et nyt apparat har en miljøomkostning ved produktion. Skifter du et velfungerende apparat bare for at få et bedre bogstav, er det ikke nødvendigvis en gevinst for dig eller for klimaet. Skift, når apparatet er slidt, eller når regnestykket tydeligt går op.

Vil du måle forbruget i hele huset og ikke kun på ét apparat?Annonce Se Wi-Fi P1 Meter hos HomeWizard →

Hvor meget et apparat koster at bruge, afhænger ikke kun af kWh, men også af prisen pr. kWh. Har du en variabel aftale, følger prisen elbørsen, og så kan du spare ved at køre vaskemaskine og opvaskemaskine i de billige timer. Har du en fast pris, er prisen den samme hele døgnet, og så er det kun kWh-tallet, der tæller. Begge dele kan du læse mere om i guiden til variabel eller fast pris på el.

Tænk også på, at en dyr kWh gør et godt energimærke mere værd. Er din samlede pris høj, tjener du et dyrt apparat hurtigere hjem, end hvis prisen er lav. Det er en grund til at regne med din egen pris og ikke med et gennemsnit. Er din elaftale for dyr, kan du desuden spare mere ved at skifte aftale end ved at skifte køleskab.

Mærket er et godt værktøj, men det er kun ét af flere. Brug det sammen med din egen måling, din egen pris og din egen brug. Så bliver valget af hvidevarer til en beslutning, du kan forklare for dig selv, og ikke en gætteleg i en butik.

Hvidevarer er ikke kun køleskabe. På tv, vaskemaskiner og opvaskemaskiner bruger mærket andre enheder, og det er vigtigt at vide, før du sammenligner. På en vaskemaskine og en opvaskemaskine står forbruget i kWh pr. 100 programkørsler, og det gælder det program, der er målt i laboratoriet, ofte et eco-program. Kører du et andet program, bruger du mere eller mindre.

Eksempel: Står der 50 kWh pr. 100 kørsler, bruger hver kørsel 0,5 kWh. Kører du maskinen 200 gange om året, bruger den 100 kWh. Ved 2 kr. pr. kWh er det 200 kr. om året. Prisen for hver kørsel er altså få kroner, og det er derfor, vaner betyder mere end bogstav: En kørsel i de billige timer er billigere end en kørsel i kogespidsen, selv om apparatet er det samme.

For et tv er forbruget opgivet pr. 1.000 timer. Ser du tre timer om dagen, svarer det til omkring 1.100 timer om året, og så er mærkets tal et godt bud på årsforbruget. Husk, at et tv i standby også bruger strøm. Det er emnet i guiden til standby-forbrug.