Køleskab og fryser: det koster de at have stående

De fleste apparater bruger kun strøm, mens du bruger dem. Køleskabet og fryseren er anderledes, fordi de arbejder hele tiden. Kompressoren tænder og slukker i takt med, at temperaturen i skabet stiger og falder, og over et år bliver det til mange driftstimer. Er de små, men konstante, kan de alligevel give et stort samlet forbrug.

Et køleskab er ikke noget, du kan flytte til de billige timer, sådan som du kan med vaskemaskinen. Der er ikke nogen knap, du kan trykke på om aftenen og slippe for om natten. Det eneste, du kan gøre, er at vælge et effektivt apparat, placere det godt og bruge det fornuftigt. De ting giver gevinst år efter år, uden at du skal ændre vaner.

I guiden til standby-forbrug regnede vi på, hvad små effekter bliver til over 8.760 timer. Samme metode virker her. Forskellen er, at køleskabets effekt ikke er konstant. Kompressoren kører en del af tiden og hviler resten, så du skal regne med gennemsnittet over et døgn og ikke med den effekt, der står på typeskiltet.

Vil du se, hvad andre apparater i hjemmet bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Den sikreste måde at finde ud af, hvad dit køleskab bruger, er at måle det. Sæt en energimåler eller en smart stikkontakt mellem stikkontakten og apparatet, og lad den sidde i mindst et døgn, helst en uge. Aflæs forbruget i kWh og regn om til et år.

Eksempel med en antagelse: Måler du 0,4 kWh over et døgn, bruger køleskabet 146 kWh om året. Ganger du med en pris på 2 kr. pr. kWh, koster det 292 kr. Tallene er et eksempel. Dit køleskab og din pris er anderledes, og derfor er målingen vigtig. Mål også, når det er varmt i køkkenet, og igen, når det er koldt, for forbruget varierer med årstiden.

Har du ikke noget måleudstyr, kan du bruge energimærket. Det viser forbruget i kWh pr. år, målt under laboratorieforhold. Det er et fint sted at starte, men tallet kan afvige fra virkeligheden. Læs mere i guiden til energimærket på hvidevarer. Skal du have målt flere apparater, er en smart stikkontakt en god ide.

Hvor køleskabet står, har stor betydning. Det afgiver varme bagtil, og står det tæt op ad et komfur, en opvaskemaskine eller et vindue, hvor solen skinner ind, må det arbejde hårdere for at holde kulden. Giv det luft omkring sig, så varmen kan slippe væk. Hold ventilationsristene frie, og lad ikke noget blokere for luftstrømmen bag apparatet.

Fryseren i et uopvarmet rum, for eksempel en kælder eller en carport, har det omvendt: Om vinteren er der koldt, og kompressoren skal ikke arbejde meget, men om sommeren kan temperaturen i rummet blive høj. Nogle fryseres funktion er desuden bygget til at fungere i et bestemt temperaturområde. Det står i brugsanvisningen, og det er værd at tjekke, før du stiller en fryser et sted, hvor det kan blive meget koldt.

Støv på kondensatoren, der sidder bagtil eller i bunden, gør, at varmen har sværere ved at slippe væk. Støvsug den et par gange om året. Det er en lille opgave, som kan gøre, at kompressoren kører mindre. Gør det samtidig til en fast vane, for eksempel hver gang du skifter ur, når vinter- eller sommertid begynder. Så glemmer du det ikke, og apparatet kan holde sig kølig med mindre strøm hele året. Tjek samtidig, at skabet står vandret, så dørene lukker ordentligt, og at der ikke er blevet stillet noget foran ventilationsristene. Hvad et nyt køleskab bruger, kan du se på energimærket på hvidevarer.

Hver gang du åbner døren, slipper kulden ud, og kompressoren skal arbejde for at få den tilbage. Det er en god vane at finde det, du skal bruge, og lukke døren hurtigt. Stil ikke varm mad direkte ind i køleskabet. Lad den køle af først, så du ikke tilfører varme, som apparatet skal fjerne.

Tjek, at dørpakningen slutter tæt. Er den slidt, slipper der luft ind, og apparatet kører mere. En gammel metode er at lukke døren om et stykke papir og se, om det kan trækkes ud uden modstand. Gør det det, er pakningen måske utæt.

Afrim fryseren, hvis den ikke afrimer sig selv. Et tykt lag is gør, at kulden har sværere ved at komme gennem væggene, og så bruger fryseren mere strøm. En fuld fryser er desuden mere stabil end en tom, fordi de frosne varer hjælper med at holde kulden. Men den må ikke være så fuld, at luften ikke kan cirkulere, hvis den er af den type, der er afhængig af det.

Sæt temperaturen efter producentens anbefaling. Er den for lav, bruger du mere strøm end nødvendigt, og er den for høj, holder maden dårligere. Følg vejledningen, og tjek med et termometer, hvis du er i tvivl.

Et køleskab fra for mange år siden bruger ofte mere strøm end et nyt. Men det er ikke altid en god forretning at skifte det, bare fordi det er gammelt. Start med at måle, hvad det bruger. Regn derefter, hvad et nyt apparat af samme størrelse kunne bruge ifølge energimærket, og find forskellen i kWh pr. år.

Eksempel: Bruger det gamle apparat 300 kWh om året, og det nye bruger 120, sparer du 180 kWh. Ved 2 kr. pr. kWh er det 360 kr. om året. Koster det nye apparat 4.000 kr. mere end det, du alligevel skulle bruge, tager det mere end ti år at tjene forskellen hjem. Er forskellen i stedet 150 kWh, og du alligevel skal købe et nyt apparat, fordi det gamle er gået i stykker, så er valget nemt: Vælg det mest effektive, der passer til dit behov.

Vær også opmærksom på, at et ekstra køleskab eller en ekstra fryser i kælderen ofte er en skjult strømsluger. Hvis det kun er halvt fyldt, og du kun bruger det en gang imellem, er det bedre at slukke det eller helt slippe af med det. Et ekstra skab, der kører hele året for at holde et par flasker kolde, er en dyr vane.

Vil du se, hvad andre apparater i hjemmet bruger?Annonce Se EWIIs råd til at spare på energien →

Køleskabet kører døgnet rundt, så dets forbrug fordeler sig jævnt over alle timer. Du kan altså ikke spare ved at flytte det, men prisen pr. kWh afgør, hvad hver kWh koster. Har du en variabel aftale, følger prisen børsen, og køleskabets forbrug er i gennemsnit lige så dyrt som resten af dit døgn. Har du en fast pris, ved du præcis, hvad det koster.

Er din pris pr. kWh høj, er det mere værd at spare på forbruget. Derfor er det også en god ide at tjekke, om din aftale er konkurrencedygtig. Det kan du gøre med sammenligning af elselskaber trin for trin. Et køleskab, der bruger 150 kWh, koster 150 gange din pris, og en lavere pris giver en besparelse på alle dine apparater på én gang.

Køkkenet er et godt sted at starte, når du vil have overblik. Lav en simpel liste med de apparater, der kører døgnet rundt, og de apparater, du bruger flere gange om ugen. Skriv forbruget i kWh pr. år ud for hver, og læg tallene sammen. Så ser du, hvor meget af husstandens forbrug der ligger i køkkenet, og hvilke apparater der fylder mest.

Til listen kan du bruge energimærket, hvor det findes, og en egen måling, hvor du kan. Et køleskab og en fryser kan hver for sig være på 100-200 kWh om året. Et ekstra skab i kælderen kan komme oveni. Ved en pris på 2 kr. pr. kWh er det flere hundrede kroner om året for noget, du aldrig tænker over. Det er netop derfor, det er værd at se på.

Brug listen sammen med din årsopgørelse. Står der et samlet forbrug på regningen, kan du se, hvor stor en del af det de døgnkørende apparater udgør. Hvis du vil finde dine egne tal, kan du hente dem hos Eloverblik, som du kan læse om i guiden til Eloverblik. Her kan du se forbruget time for time og finde dit grundforbrug om natten.

Grundforbruget om natten er en god kontrol. Er det højt, kører der noget, du ikke har regnet med. Måske er det et ekstra køleskab, en gammel fryser eller et apparat, der står tændt. Gå rundt og find det, og mål det, hvis du kan. Så får du et konkret tal at handle ud fra.