Sådan regner du din elregning ud

Det lyder indviklet at sammenligne elaftaler, men selve regnestykket er enkelt. Elselskabets del af regningen består af to poster, og kun dem skal du regne på, når du vil sammenligne to aftaler med variabel pris.

• Tillægget: tillæg i øre pr. kWh, ganget med dit forbrug i kWh og divideret med 100, så du får kroner.
• Abonnementet: kroner pr. måned ganget med tolv.

Lægger du de to tal sammen, har du, hvad elselskabet tager for sin del på et år. Det er det tal, du kan holde op mod en anden aftale. Selve strømmen på elbørsen, transporten, elafgiften og momsen er ens for alle aftaler og skal ikke med i sammenligningen. Hvorfor, kan du læse i guiden om hvad din elpris består af.

Her er en lille opstilling med to variable aftaler fra EWII. Basis El har et tillæg på 16,5 øre pr. kWh og intet abonnement. Plus El har et tillæg på 6,5 øre pr. kWh og et abonnement på 29 kroner om måneden. Tallene er de samme som på forsiden.

Tag først en husstand, der bruger 2.500 kWh om året. Med Basis El bliver tillægget 2.500 gange 0,165, det vil sige 412,50 kroner, og abonnementet er nul. I alt 412,50 kroner. Med Plus El bliver tillægget 2.500 gange 0,065, altså 162,50 kroner, og abonnementet er 29 gange 12, som giver 348 kroner. I alt 510,50 kroner. Her er den billigste aftale altså Basis El, fordi forbruget er lavt, og abonnementet på 348 kroner æder besparelsen på tillægget.

Tag så en husstand, der bruger 6.000 kWh om året, for eksempel med varmepumpe. Basis El giver 6.000 gange 0,165, altså 990 kroner. Plus El giver 6.000 gange 0,065, altså 390 kroner, plus 348 kroner i abonnement: 738 kroner. Her er Plus El 252 kroner billigere, selv om den har et abonnement.

Mellem de to eksempler ligger et forbrug, hvor de to aftaler koster det samme. Det kaldes skæringspunktet, og du finder det ved at dividere forskellen i abonnement med forskellen i tillæg. Forskellen i abonnement er 348 kroner om året. Forskellen i tillæg er 10 øre eller 0,10 kroner pr. kWh. 348 divideret med 0,10 giver 3.480 kWh.

Bruger du mindre end cirka 3.500 kWh om året, er aftalen uden abonnement billigst. Bruger du mere, er den med det lave tillæg billigst. Det er også derfor, at Basis El er beskrevet som en aftale til et forbrug under 3.500 kWh. Samme metode kan du bruge på alle andre par af aftaler: abonnementsforskellen delt med tillægsforskellen.

Momsen på 25 procent lægges oven på det hele. Når du kun sammenligner to aftaler indbyrdes, behøver du ikke regne momsen med, for den påvirker begge på samme måde og ændrer ikke på, hvilken der er billigst.

Det samme gælder for transport og elafgift. De er med i den samlede regning, men ikke i sammenligningen. Det er en almindelig fejl at lægge dem ind i regnestykket og så tro, at man har sammenlignet to elselskaber.

Med en aftale med fast pris er regnestykket lidt anderledes. Her har elselskabet lovet dig en bestemt pris pr. kWh på selve strømmen i hele perioden, og du kan ikke sammenligne den med et tillæg direkte, fordi børsprisen ikke indgår. Det, du kan sammenligne, er den faste pris pr. kWh og abonnementet. Sammenlign den faste pris med, hvad børsprisen plus tillægget typisk har været, og husk, at aftalen låser prisen både op og ned. Guiden om variabel eller fast pris forklarer, hvem der er bedst tjent med hvad.

Husk også gebyrer. Nogle selskaber tager betaling for papirregninger, for betaling på anden måde end betalingsservice eller for at skifte aftale. De står i prislisten og kan lægges til regnestykket som en tredje post, hvis de er relevante for dig.

1. Find dit årsforbrug: brug regningen eller tabellen i guiden om hvor meget strøm en husstand bruger.
2. Skriv tillæg og abonnement ned: for hver aftale, du overvejer, med pris pr. kWh og pris pr. måned.
3. Regn årsprisen ud: tillæg gange forbrug plus tolv gange abonnement.
4. Læs vilkårene: sæt binding og gebyrer ved siden af tallet, før du vælger.

Skal du igennem hele processen, er der en samlet fremgangsmåde i guiden om at sammenligne elselskaber trin for trin. Og vil du se de aftaler, du kan regne på, ligger de samlet under elaftaler med tillæg og abonnement.

Hvis din faktiske regning ser anderledes ud end regnestykket, er der som regel en simpel forklaring. Måske har du glemt transport, afgifter eller moms, som ikke er med i sammenligningen. Måske har du et gebyr, du ikke tænkte på. Eller måske er dit forbrug højere eller lavere, end du troede.

Tag regningen frem og gå den igennem linje for linje. Find forbruget i kWh, tillægget og abonnementet. Kan du genkende tallene fra regnestykket, er du på rette spor. Kan du ikke, så spørg elselskabet, hvordan regningen er sat sammen. De skal kunne forklare hver linje. Og har du brug for et overblik over, hvad der står på regningen, så læs guiden om hvad din elpris består af.

Skal du også forstå betalingen, så læs om aconto og årsopgørelse og om gebyrer på elregningen.

Lavt tillæg eller lavt abonnement, Hvad består din elpris af og Sådan skifter du elselskab er de guides, der passer bedst efter denne.

Alle aftaler og tilbud står samlet under sammenligning af elaftaler, og de øvrige emner finder du under alle guides om el.